Udskriv

Farum Sprintstævne

.

I weekenden den 30. og 31. august afholdt Farum Svømmeklub to stævner, et på langbane om fredagen og et på kortbane om lørdagen. Det var to korte stævner på ca. 1 time og 15 min hver, og de fleste svømmere i klubben var i vandet.

Det blev til adskillige klubrekorder og mange flotte præstationer til stævnet. Søndag den 1. september er skilledatoen for årgangsgrupperne i dansk svømning og dette benyttede flere svømmere til at sætte deres sidste præg på rekorderne for den årgang, som de forlader.

En af de nytilkomne svømmere tog rigtigt for sig af klubrekorderne. Kevin Witt Christensen ryddede bordet i juniorernes rygløb, alle 6 klubrekorder i 50, 100 og 200 ryg på både kort- og langbane blev overtaget af den 17-årige svømmer. En af rekorderne var også seniorrekord, nemlig 100m ryg på kortbane.

Philip Greve, stadig årgangssvømmer, tog en markant rekord i 50m bryst på langbane, da han med tiden 31.10 satte juniorrekord. Philip er junior i endnu 3 år, så det e rnæppe sidste gang vi ser ham tage rekord her.

Hos de yngre drenge lykkedes det Malthe Letting at snuppe endnu en rekord for årgang 3 drenge, da han tog rekorden i 50m fly på langbane. Malthe bliver årgang 2 den 1. september.

 

Resultatlister

Resultatliste for langbanestævnet 30. august

Resultatliste for kortbanestævnet 31. august