Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Furesø Svømmeklub
Bestyrelsen i Furesø Svømmeklub indkalder til ordinær generalforsamling, der afholdes mandag den 30. oktober kl. 19.00 – 20.30.
Generalforsamlingen afholdes i Satellitten i Værløse på adressen Bymidten 46, 3500 Værløse.
Dagsorden jf. vedtægternes § 9:
- Valg af dirigent og referent, som også fungerer som stemmetællere
- Formandens beretning for det forløbne år
- Forelæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne år til godkendelse
- Behandling af indkomne forslag
- Forelæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år, til godkendelse
- Valg af bestyrelse
- Valg af revisor og revisorsuppleant.
- Eventuelt
Punkt-4: Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling d. 30. oktober skal være indsendt skriftligt til bestyrelsen senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse jf. vedtægternes § 8, stk. 6.
Punkt-6: Siden fusionstidspunktet den 1. august 2023 har bestyrelsen i Furesø Svømmeklub bestået af samtlige bestyrelsesmedlemmer fra de to gamle klubber. I følge fusionsaftalen skal der derfor vælges en ny fortsættende bestyrelse for Furesø Svømmeklub.
I henhold til vedtægterne vælges således til bestyrelsen:
I ulige år vælges: Formand + max 3 bestyrelsesmedlemmer + max 2 bestyrelsessuppleanter + 1 revisor
I lige år vælges: max 3 bestyrelsesmedlemmer + max 2 bestyrelsessuppleanter + 1 revisor
For at komme i gang med fordelingen mellem ulige og lige år skal der på generalforsamlingen i år vælges følgende:
For 2 år: Formand + 3 max bestyrelsesmedlemmer
For 1 år: Max 3 bestyrelsesmedlemmer + 2 bestyrelsessuppleanter + 1 revisor
Kandidater til posterne i bestyrelsen samt bestyrelsessuppleanter skal være indsendt skriftligt til bestyrelsen senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse jf. vedtægternes § 8, stk. 4.
Medlemmers forslag samt kandidatur til bestyrelse eller bestyrelsessuppleant fremsendes til Furesø Svømmeklub ved brug af mailadressen bestyrelsen@fsk.dk.
Med venlig hilsenBestyrelsen, Furesø Svømmeklub