Handelsbetingelser Farum Svømmeklub Webshop
fsklogo-200x100

Forretningsbetingelser for Farum Svømmeklub Webshop

Opdateret den 27. maj 2015

1. Generelt

1.1 Når du handler med Farum Svømmeklub Webshop (herefter benævnt Webshoppen), skal du acceptere disse salgsbetingelser. Den endelige aftale om køb af de(n) vare(r) eller ydelse(r), du bestiller sker, når en medarbejder i klubben har behandlet din bestilling. Du modtager en kvittering på købet straks efter bestillingen er modtaget. Dette er ikke ensbetydende med, at der er indgået en endelig aftale. Den endelige aftale er således først indgået, når du modtager en e-mail fra os, hvor der står, at vi har leveret din bestilling.

1.2 Alle priser i Webshoppen er angivet i danske kroner (DKK). Farum Svømmeklub er en forening og derfor ikke momspligtig. Der er derfor ikke moms på de anførte priser og priserne tillægges ikke moms eller andre afgifter.

1.3 Kunden kan til enhver tid få en kopi af sin faktura, enten via kundens eget login på Webshoppen eller ved at henvende sig til shop@fsk.dk

2. Levering

2.1 De fleste varer i Webshoppen er serviceydelser og derfor ikke fysiske varer, som kræver forsendelse. De få fysiske varer, der findes, skal afhentes på klubbens kontor. Serviceydelser anses for leveret i det øjeblik kunden modtager bekræftelse på leverancen via email. Fysiske varer anses for leveret på afhentningstidspunktet. Bestilles en serviceydelse, som er udsolgt, vil kunden komme på en venteliste og varen anses ikke som leveret.

3 Betaling

3.1 Betalingen gennemføres i det øjeblik varen er leveret eller afhentet.

3.2 Betaling foregår med Dankort eller eDankort (Netbank).

4. Fortrydelsesret

4.1 I forbrugerkøb hvor bestillingen af varer foretages via internettet, har forbrugeren 14 dages fortrydelsesret.

4.2 Fortrydelsesretten løber fra det tidspunkt, hvor varen er modtaget af kunden. Skulle købet fortrydes indenfor 14 dage, tilbagebetales hele købesummen.

4.3 Betingelsen for at anvende fortrydelsesretten på serviceydelser er, at kunden ikke er begyndt at anvende ydelsen. For svømmeundervisning eller motionssvømning betyder det, at man ikke har deltaget i første lektion endnu. Hvis man har deltaget i første lektion eller der er gået mere end 14 dage fra bestillingen træder de normale regler i klubbens vedtægter i kraft. Disse regler kan ses på www.fsk.dk.

4.4 Anvendelse af fortrydelsesretten på fysiske varer kan kun ske ved at tilbagelevere varen i ubrugt tilstand. Varen skal afleveres på klubbens kontor i åbningstiden.

Adressen er:
Farum Svømmeklub
Farum Park 20 st.tv.
3520 Farum

4.4 For specialvarer, f.eks. tøj eller andre artikler med navnetryk, er der ingen fortrydelsesret og kunden fraskriver sig sin fortrydelsesret ved køb af disse varer.

4.5 Farum Svømmeklub returnerer beløbet inden 30 dage i overensstemmelse med forbrugeraftalelovens § 21 stk. 3 og 4.

4.6 Beløbet returneres til det betalingskort, der blev anvendt til den oprindelige betaling.

4.7 Eventuelle omkostninger ved tilbagebetaling sker på købers egen regning.

5. Reklamationsret

5.1 Der gives ingen reklamationsret for serviceydelser.

5.2 For private ydes 24 måneders reklamationsret på andre produkter købt i Webshoppen.

5.3 Skade som skyldes slitage er ikke dækket.

5.4 Reklamation sker ved henvendelse på kontoret eller via mail til shop@fsk.dk.

5.5 Ved reklamation skal fakturakopi fremvises.

6. Persondatapolitik

6.1 Før du kan indgå en købsaftale med Webshoppen, skal du lade dig registrere med følgende personlige oplysninger:

Navn, Adresse, Telefonnummer, E-mail-adresse.
6.2 Personoplysningerne registreres hos Farum Svømmeklub (dataansvarlig) og opbevares i 1 år efter din sidste handel. Derefter slettes oplysningerne. Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.
Som registeret har du altid mulighed for indsigt og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i persondataloven.

6.3 Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor.

6.4 Ingen data videregives til tredjepart.

6.5 Personoplysninger transmitteres og opbevares ikke krypteret. Betalingen foregår via ePay, hvor alle oplysninger er krypteret.


Om
Kontakt