Udskriv

MiniAquaCamp i påsken 2016

.

aquacamplogo2015Vi gentager succesen i 2016. En 3-dages Mini AquaCamp i påskeugen på de tre hverdage, hvor børnene har fri fra skole, mens mor og far måske stadig skal på arbejde. Børn i alderen 7-12 år kan deltage. AquaCamp er med sjov og leg samt svømmeundervisning for alle interesserede børn.

AquaCampen foregår i uge 12 den 21-23. marts 2016 fra kl. 9.00 - 15.00. Vi tilbyder også en pasningsordning mellem kl. 8.00-9.00 og kl. 15.00-16.00 (kan tilkøbes).

Tilmelding foretages via vores Webshop (direkte link her).

Mini AquaCamp er et tilbud til børn, som er glade for vand og svømning, og som har lyst til at tilbringe tre dage sammen med andre svømmeglade børn. Mini AquaCamp-dagene består af svømmeundervisning og en masse andre aktiviteter i vand – ca. 2 x 1½-2 timer i svømmehallen om dagen. Når vi ikke er i svømmehallen, laver vi aktiviteter udenfor eller indenfor i tilfælde af dårligt vejr. Alle kan deltage, både helt nybegyndere og øvede. Du behøver ikke at være medlem af Farum Svømmeklub for at deltage.

ALDER: 7-12 år - Hvis du er under 7 år, så må du gerne deltage hvis du bliver 7 i indeværende skoleår. For alle gælder det, at vi forventer, at man kan klare sig selv i omklædningen med vask, tage badetøj/tøj på, tørre hår mm.

Pris: 845 kr.

Prisen er inkl. goodiebag og t-shirt, samt frugt og saft hver dag. Børnene skal selv have madpakker med.
Tilmelding er bindende, og der ydes ingen refusion ved afmelding eller sygdom udover de 14 dages fortrydelsesret, som købeloven kræver. Man er velkommen til selv at forsøge at sælge pladsen til anden side, hvis man bliver forhindret i at deltage.

Ret til ændringer forbeholdes.