Udskriv

Danske Mesterskaber. DÅM-L, DJM-L og DM-L

.

Live Timing DÅM-L Farums løb/resultater DÅM-L Billeder DÅM-L

Live Timing DJM-L Farums løb/resultater DJM-L

Live Timing DM-L Farums løb/resultater DM-L Billeder DM-L

03-07-2016:

6 finaler - 3 guld. Alle 6 svømmere i finalerne på sidstedagen af DM-L. 5 individuelle og 1 i holdkap.

Niklas Hedegaard kom videre til finalen i 100m bryst med tiden 1.05.64.
Niklas svømmede finalen i tiden 1.05.65 og fik en 7. plads.

Kevin Witt Christensen kom videre til finalen i 200m fri i næstbedste tid på 1.54.37.
Kevin har i denne sæson fået sig etableret som en 200m fri svømmere og viste i dag, at han kan være med helt fremme. Med en ny PR på 1.50.83 blev Kevin Danmarksmester på distancen. Kevin tog fusen på de andre kandidater til titlen ved at lægge hårdere ud, end han plejer, og det forspring fik de andre aldrig indhentet, og Kevin førte fra start til mål.

Daniel Christian kom videre til finalen i 200m fri i 10. bedste tid på 1.58.87.
Daniel svømmede ½ sek hurtigere i finalen og fik med tiden 1.58.30 en samlet 11. plads.

Magnus Jákupsson kom videre til finalen i 100m ryg i bedste tid på 58.10.
Magnus lagde ud med sit sædvanligt gode undervandsarbejde ud til 15 meter, hvorefter han lagde sig i spidsen for feltet og holdt føringen til mål. Guldmedalje og Danmarksmesterskab til Magnus i tiden 56.08.

Chris Johansen kom videre til finalen i 100m ryg med 14. bedste tid på 1.07.38.
Chris svømmede finalen i en tid lidt hurtigere end i indledende, og fik med tiden 1.06.90 en samlet 15. plads.

img15 4x100fri Farum Guns H+ Arkitekter bestående af Kevin Witt Christensen, Niklas Hedegaard, Magnus Jákupsson og Frederik Siem Pedersen sikrede holdets 3 medalje, da det i 4x100m fri blev til endnu en guldmedalje.
Kevin lagde ud med at sætte endnu en PR med 1/100 sek og svømmede dagens hurtigste tid, hvorefter Niklas udbyggede føringen på andenturen. Denne føring bevarede Magnus på tredjeturen, hvorefter Frederik afsluttede med dagens næsthurtigste tid og dermed cementerede førstepladsen og Danmarksmesterskabet i stævnets sidste løb.

img17 champagneSejren i holdkappen blev behørigt fejret med champagne på podiet!

 

02-07-2016:

4 finaler - 1 Guld og 1 Bronze på tredjedagen af DM-L.

img10 4x100hm Kevin Witt Christensen, Niklas Hedegaard, Magnus Jákupsson og Frederik Siem Pedersen er navnene på de 4 svømmere på Farum Guns H+ Arkitekter. Lørdag viste de igen klassen, da de blev Danmarksmestre i 4x100m holdmedley med en tid på 3.47.09. Kun Ålborg formåede at være tæt på undervejs, men i mål var The Guns 6/10 foran og sikrede sig de ovale DIF guldmedaljer.

Magnus Jákupsson kom videre til finalen i 50m fri i 3. bedste tid på 23.77.
Magnus vandt bronzemedaljen i 50m fri med tiden 23.26.

Frederik Siem Pedersen kom videre til finalen i 50m fri i 5. bedste tid på 24.02.
Frederik måtte i år nøjes med en 4. plads i 50m fri med tiden 23.44.

Chris Johansen svømmede 50m fri i tiden 26.45, og slutter på en 34. plads.

Daniel Christian kom videre til finalen i 200m medley i 3. bedste tid på 2.10.33.
Daniel sluttede på 4. pladsen i finalen med tiden 2.08.82.

 

01-07-2016:

Èn finale - 1 bronzemedalje på andendagen af DM-L.

img06 4x200 Kevin Witt Christensen, Niklas Hedegaard, Magnus Jákupsson og Frederik Siem Pedersen kæmpede en hård kamp, men var i dag oppe mod overmagten, da 4x200m fri skulle afgøres. Kevin lagde flot ud i tiden 1.51.19, Niklas overtog og svømmede i tiden 1.56.22, og kampen om guldet var stadig tæt. Magnus svømmede 3. turen og med 1.58.65 var Farum ved sidste skifte nede på 3. pladsen. Frederik svømmede 1.53.65 på sidste tur, men det var ikke nok til at hente hverken Kvik eller Ålborg, så idag blev det til en bronzemedalje til Farum Guns H+ Arkitekter.

Niklas Hedegaard var eneste Farumsvømmer i vandet i fredagens indledende afsnit. Han svømmede 200m bryst i tiden 2.28.09, og dette rakte til en 8. plads og dermed en plads i A-finalen. Den har Niklas dog valgt at melde fra, for at koncentrere sig om holdkappen 4x200m fri.

 

30-06-2016:

2 guld, 1 sølv og 2 bronze på førstedagen af DM-L.
En ganske flot indsats af de 7 svømmere fra Farum, 8 starter, 7 finaler og 5 medaljer. Det fås næsten ikke bedre.

img02 100friimg03 50brystimg04 50ryg

Daniel Christian er videre til finalen i 400m medley i 7. bedste tid på 4.44.47.
I finalen svømmede Daniel i tiden 4.41.36, og fik en samlet 7. plads.

Kevin Witt Christensen er videre til finalen i 100m fri i bedste tid på 50.83.
Efter en meget kort pause svømmede Kevin sig også i finalen i 50m ryg i 3. bedste tid på 26.80.
I finalen i 100 fri levede Kevin op til de store forventninger, satte PR med 1/100, og tog sig af guldmedaljen i den flotte tid 50.33.
Kevin blev dobbelt medaljevinder i dag, da han i finalen i 50m ryg svømmede i tiden 26.35, kun 5/100 fra PR og dermed fik en bronzemedalje.

Frederik Siem Pedersen er videre til finalen i 100m fri i 3. bedste tid på 52.19.
I finalen lagde Frederik hårdt ud og var foran Kevin ved 50m, men måtte se sig slået og henvist til sølvmedaljen med tiden 51.28.

Philip Greve er videre til finalen i 100m fri i 6. bedste tid på 52.92.
I finalen holdt Philip fast i sin 6. plads med tiden 53.06. Han er nu færdig ved DM-L og tager videre til EJM, hvor han skal svømme 50 og 100 bryst samt 50 og 100 fri.

Niklas Hedegaard er videre til finalen i 50m bryst i 5. bedste tid på 29.58.
I finalen lagde Niklas hårdt ud og var foran efter 25 m, men på de sidste meter måtte han se sig slået og kom i mål på en 3. plads og dermed bronzemedalje i tiden 29.42.

Magnus Jákupsson er videre til finalen i 50m ryg i næstbedste tid på 26.68.
I finalen var der ingen tvivl, Magnus lagde sig i spidsen fra starten og fik med tiden 25.95 guldmedaljen med hjem.

Chris Johansen svømmede 50m ryg i tiden 29.58, og lander på en 18. plads lige uden for finalerne.

 

28-06-2016:

1 sølv til DMJ-L. Både DÅM-L og DJM-L er slut

Philip Greve tog sin tredie medalje ved stævnet, denne gang en sølvmedalje i 100m bryst. Tiderne var lidt over PR, men Philip drager nu til Europæiske Juniormesterskaber i Ungarn, hvor det må formodes at den endelige topning finder sted. Held og lykke til Philip.
Derudover opnåede Lasse Kriegel Skovrup og Thomas Bech finalepladser på sidstedagen, og Carolina Sahl Rasmussen og Anders Christian Damgaard fik en fin afslutning på deres debut til et dansk juniormesterskab.

img32De 4 yngste piger sluttede DÅM-L af med en flot indsats. PR til alle 4, én med 22 sek i et 50m løb og en anden med 0,09s.
På billedet ses fra venstre: Sarah Holm Clausen, Dagmar Boeck, Emma Sahl Rasmussen og Maya Ehlers Hansen under stævnet.

Træner Sebastian Olesen udtaler efter stævnet: "Vi gik ind til stævnet med et stort hold på 10 svømmere i forhold til sidste år, hvor der blot deltog 2. Samtlige svømmere leverer meget stærke præstationer både i vandet, men ikke mindst på land, hvor svømmerne virkede motiverede og havde forberedt deres egne målsætninger og udformet taktik for hvert løb."

Han fortsætter: "Jeg vil gerne fremhæve holdkappræstationerne, hvor alle 8 deltagere leverer virkelig godt, på trods af at vi stiller med tre meget unge holdkapper. Vores holdkapskifter er et niveau over vores konkurrenters. Næsten alle svømmede PR i holdkappen.

Alle har som sagt svømmet rigtig godt! Men hvis jeg skal fremhæve nogle, så vil jeg gerne fremhæve Stine og Dagmar.
Stine har haft en lang og hård sæson præget af skader. Derfor synes jeg, at der er imponerende, at hun piller 3 sekunder af sin PR på 100 fri. Desuden opnår hun top 10 placeringer i 50 og 100 fri.
Dagmar overraskede markant med en top 10 placering i 50m bryst og en top 20 placering i 100 bryst. Hun svømmede to rigtig stærke tider. Hende tror jeg, vi skal forvente os meget mere af i fremtiden."

 

27-06-2016:

1 guld og 1 sølv til DMJ-L. Igen et godt DÅM-L.

img73 glade piger fra 2004, som alle lige har svømmet 50m fri til DÅM-L i Helsingør!
Fra venstre: Maya Ehlers Hansen i 32.07, Emma Sahl Rasmussen i 33.09 og Dagmar Boeck i 32.82.
Stine Saaby Schmidt svømmede i finalen i 100m fri igen en PR, da hun med tiden 1.02.76 kappede yderligere 35/100 af formiddagens PR.

Philip Greve tog sin anden guldmedalje og Daniel Christian sin tredje sølvmedalje, da juniorerne afviklede deres finaler.
Philip tog guld i 50m fri med tiden 23.65, en lille PR med 4/100. I samme løb blev Thomas Bech nr. 19 med 25.12.
Daniel tog sin 3 sølvmedalje på 3 dage, da han i 200m medley kom i mål i tiden 2.08.49.
Farum Rayguns fik en 6. plads i juniorernes 4x100m holdmedley med tiden 4.01.41.

 

26-06-2016:

1 sølv til DMJ-L. Flere gode PR til DÅM-L.

Daniel Christian tog sin anden medalje på to dage, da han i finalen i 200m bryst kom ind i en tid på 2.25.13, meget tæt på PR.
I samme løb fik Lasse Kriegel Skovrup ligesom i går en 14 plads i B-finalen i tiden 2.32.66. PR i formiddags med knap ½ sek og igen i finalen med knap ½ sek.
Thomas Bech var med i finalen i 100m fly, og han fik en samlet 7. plads. Begge tider var en smule over PR.

img3Ved DÅM-L i Helsingør svømmede de yngre piger stærkt i dag. PR til alle pigerne. I ældste årgang satte Stine Saaby Scmidt i 50m fri PR med 0,21s, og kom med en 8. plads med i aftenens finale. Her blev til samme placering. Hos yngste årgang havde vi 3 piger med. Dagmar Boeck satte PR med hele 1.29 sek i 50m bryst. Sarah Holm Clausen satte i 100m fri PR med præcis 2 sek., og Maya Ehlers Hansen satte i 100m fri PR med 1,69 sek. I holdkappen var Mia Krüger med som fjerdedame, og pigerne svømmede 4x100 medley i 5.14.08.
Se flere billeder via linket øverst.

 

25-06-2016:

1 guld og 1 sølv til DMJ-L.

Philip Greve lagde flot ud med en 1. plads i indledende heat i 50m bryst og en gentagelse i finalen og dermed en guldmedalje på førstedagen af DMJ-L i Herning. Lasse Kriegel Skovrup fik i samme løb en 14 plads i B-finalen efter en flot PR i indledende heat. Debutanten Anders Damgaard svømmede en anelse langsommere end tilmeldingstiden, men det er også Anders første mesterskab.

Daniel Christian tog Farums første medalje, da han i 400m medley efter en 4 plads i indledende heat, svømmede en flot 2. plads og dermed sølvmedalje hjem i finalen.
I 100m fri svømmede debutanten Carolina Sahl Rasmussen en smule over PR og i 50m bryst svømmede Sarah Sejr Aagaard PR med knap et sekund. Thomas Bech svømmede også 100m fri, men noget fra sin PR.

Malthe Letting leverede dagens bedste præstation ved DÅM-L i Helsingør, dan han med en 14. plads kvalificerede sig til B-finalen i 200m fri, men meldte fra finalen. Debutant Viktor Nysøe Rehling var også med i 200m fri.
4 piger var med i holdkappen Farum Roses, som svømmede et flot løb i 4x100m fri. De 4 var Stine Saabye Schmidt, Mia Krüger, Maya Ehlers Hansen og Sarah Holm Clausen. Farum Miniguns blev desværre diskvalificeret i drengenes tilsvarende løb.

 

21-06-2016:

Så er vi ved at være fremme ved sæsonens danske langbanemesterskaber.
DÅM-L. Fra den 25-28. juni afvikles Danske Årgangsmesterskaber i Helsingør Svømmehal. Her har vi 7 deltagere, og der er hele 5 debutanter i blandt dem.
DJM-L. Fra den 25-28. juni afvikles Danske Juniormesterskaber i Herning Svømmehal. Her har vi også 7 deltagere og heraf 2 debutanter.
DM-L. Fra den 30. juni - 3. juli afvikles Danske Mesterskaber Åben Klasse i Herning Svømmehal. Også her har vi 7 svømmere, alle garvede deltagere og med gode medaljechancer.

Vi følger selvfølgelig alle tre mesterskaber her på siden. Øverst findes links til Live Timing for alle 3 stævner, samt de sædvanlige links til resultaterne for Farums svømmere.