Udskriv

2 Farum herrer til start på sidste dagen af EM

.

Søndag sluttede Europæiske Mesterskaber på kortbane i Royal Arena.
Magnus Jákupsson svømmede 50m ryg. Et løb hvor Magnus havde forhåbninger om at nå en semifinale. Der var desværre ikke rigtig noget der lykkedes i løbet og det blev til en tid noget fra personlige rekord og 3/10 sek fra kvalifikation til semifinalen.

4x50 medley holdkappen åbnede med Magnus Jákupsson i ryg og lukkede med Anders Lie i crawl. En lille mulighed for at holdkappen, med yderligere Tobias Bjerg i bryst og Daniel Steen Andersen i fly, kunne svømme sig i finalen. Men, intet gik som planlagt og alle 4 herrer svømmede et lille stykke fra det optimale. Uheldigvis gled Anders Lie i sit skifte og mistede fodfæste lige som han skulle sætte af. Det resulterede i at han sparkede ned i skamlen og svømmede de 50m fri med et åbent sår på foden. Alligevel viste han masser af speed på de sidste 25m. Anders var selvfølgelig skuffet over løbet og over hans EM generelt, hvor han gennem hele stævnet har svømmet lidt langsommere end forventet. Det var heldigvis rart at høre Anders bagefter sig til klubtræner Claus Buus og landstræner Dean Boles: ”Jeg skal mindst have et mesterskab mere på toppen... Så I kommer til at se mere til mig. Det her har bare givet mig mere blod på tanden”.

Anders Lie: 26 år gammel. Han er Dansk rekord holder på 200m fri. Han har deltaget ved OL i 2012 i London og i 2016 i Rio. Anders er bosat i USA hvor han siden 2013 har studeret psykologi og iværksætteri på Michigan State University. I august 2017 er Anders flyttet til Utah, hvor han har fået job som Account Executive. Anders har i hele perioden fra 2013 været hjemme og svømme med Farum til Danske mesterskaber. Så selvom meget af hans liv foregår i USA så er hans hjerte dybt forankret i Farum Svømmeklub.