Udskriv

Philip Greve blev en erfaring rigere

.

Philip Greve har svømmet sit sidste løb ved sit første seniormesterskab og EM på kortbane. En tid på 1.00,45 i 100m brystsvømning var et godt stykke over hvad Philip svømmede til DM på kortbane. Philip har i efteråret arbejdet med sin teknik for at forbedre udnyttelsen af sin styrke som han har udviklet over det seneste år. Efter analyse af løbet, kunne Philip gennem den proces sammen med træner Claus Buus finde de små fejl i løbet, som formentlig afgjorde udslaget. En meget brugbar og konstruktiv dialog mellem svømmer og træner, der gør, at de begge er enige om hvordan de skal gribe træning og teknik an i den træning, der kommer frem mod Danish Open i foråret.

Philip Greve:
19 år gammel og Dansk rekord holder på 50m og 100m brystsvømning på langbane. Finalist ved European Games i Baku i 2015. Philip går til dagligt i 4.g på Marie Kruses gymnasium. Philip er også træner i klubben, hvor han giver sin viden og erfaringer videre til de nye talenter i Farum Svømmeklub. Målet er OL i Tokyo i 2020 og første skridt på vejen bliver Danish Open i foråret, hvor Philip skal forsøge at kvalificerer sig til EM på langbane i Glasgow og dermed få endnu mere international erfaring som det han har fået under dette EM på kortbane.

I 50m fri for herrer, stillede Danmark med tre svømmere og de to af dem er fra Farum. Frederiks Siem Pedersen blev hurtigste dansker og med tiden 22,11, som var lidt langsommere end til DM, svømmede han sig ind som nr. 44. Anders Lie svømmede sig ind som nr. 58 med tiden 22.38 og noget langsommere end han har svømmet før. For begge var det brydningerne med vandoverfladen som drillede og ikke sad helt hvor de skulle. Det koster meget fart på en 50m, når vandmodstanden i starten og i vendingen bliver stor. De ser begge frem til 100m fri lørdag.

100m brystsvømning havde foruden Philip også deltagelse af Niklas Hedegaard, der endnu engang leverede et fremragende resultat. Niklas svømmede 58,97 og bliver dermed den 3. danske svømmer i historien der svømmer under 59 sekunder på distancen. Det havde været spændende at se Niklas i en semifinale med det fantastiske morgenløb, men desværre 4/10 fra semifinaledrømmen.