AquaCamp i uge 27 og 28

AquaCamp webbanner 360x140px 2

Stadig ledige pladser på campen i uge 28
Tilmeld AquaCamp i uge 28

Ingen undervisning

Tirsdag den 5. juni er der ingen undervisning, da svømmehallen er lukket grundet Grundlovsdag.

Lørdag den 9. juni er der ingen undervisning i den store hal grundet DM i udspring.
Aflysningen gælder Leg og plask, Begynder Lav, Medley 1, Ungdomshold og Motion.

Udskriv

Antwerpen og Ballerup

.

2 landsholdssvømmere til stævne i Antwerpen og 6 elitesvømmere til stævne i Ballerup.

fred mag 1Frederik Siem Pedersen og Magnus Jákupsson (billedet) er taget med det danske landshold til et internationalt stævne i Antwerpen i Belgien. Frederik skal svømme 50m og 100m fri, og Magnus skal svømme 50m og 100m ryg samt 50m fly.
Magnus vandt lørdag både 50m ryg i tiden 26.29 og 50m fly i ny PR med tiden 24.52. Søndag blev det til sejr i 100m ryg med tiden 56.65.
Frederik blev lørdag nr. 2 i 50m fri i tiden 23.19, kun overgået af OL-sølvvinder på 100m fri Pieter Timmers. Søndag blev Frederik igen nr. 2 efter Timmers denne gang i 100m fri. Frederik svømmede i 50.56

Resultater fra stævnet kan ses på www.toptime.be

Samtidig er der Østdanske Langbanemesterskaber i Ballerup, hvor 5 svømmere fra elitegruppen er i gang. Sofia Altoft, Stine Saaby Schmidt, Malthe Letting, Marcus Olesen og Lasse Kriegel Skovrup er svømmerne i Ballerup.

Stævnet kan følges live på www.livetiming.dk

Udskriv

Årets pokaler 2016

.

pokalerÅrets pokaler er uddelt ved sponsoreventet den 28. februar 2017. Fra venstre: Anders Lie (Årets svømmer), Chris Johansen (Årets holdkammerat), Frederik Siem Pedersen (Årets Fighter) og Bo Velschow (FSK's Vandrepokal). Billedet af Anders er "manipuleret", da han ikke var til stede.

Udskriv

FSK til Kronborg Open

.

DSC 09000copyaFarum Svømmeklub deltog i weekenden ved Kronborg Open i Helsingør. Vi deltog med svømmere fra Elitegruppen og Medley 4.

For årgangssvømmerne fra Medley 4 var det sæsonens første langbanestævne, men det lod svømmerne sig ikke mærke af. Et suværent flot stævne med mange personlige rekorder for både elitegruppen og medley svømmerne.
Fredagen var en lang dag for svømmerne efter en skoledag først. Energiniveauet faldt da også lidt sidst på dagen, men da de sidste 50 meter løb skulles svømmes - 50 fri, fandt svømmerne de sidste kræfter frem og sluttede med flotte tider. Det var et par stolte træner, der kunne tage hjem fredag, men det var blot for at komme igen lørdag og søndag for at se svømmerne forsætte succesen.
Alt i alt et godt stævne hvor svømmerne svømmede op til eller slog PR. Langbanesæsonen er kun lige begyndt, så det bliver spændende at se udviklingen de næste måneder. Hvordan kan det ikke ende, når sommerferien afslutter langbanesæsonen?
Svømmerne fik gode tips og tricks af trænerne i løbet af stævnet, så der er også noget at arbejde videre med til træning inden næste stævne.

 Se flere af de gode billeder fra stævnet her.

Udskriv

FSK til Lyngby Open

.

Lyngby Open 2017Farum Svømmeklub deltog 20-22. januar ved Lyngby Open. Junior- og seniorsvømmerne svømmede i Lyngby Svømmehal, mens årgangssvømmerne fra Medley 4 svømmede i Trongårdens Svømmehal.

For junior- og seniorsvømmere var det årets første langbanestævne. Årgangssvømmerne svømmede på kortbane i de indledende heat. Finaleafsnittene var samlet i Lyngby Svømmestadion dvs. på langbane, sammen med junior- og seniorsvømmerne.

Det var et anderledes stævne for mange af Medley 4 svømmerne, da de ikke er vant til et 3 dages stævne. Alligevel svømmede alle op til PR eller endda super flotte personlige rekorder. Yderligere så var der flere af Medley 4 svømmerne, som kvalificerede sig til finalen. De fik oplevelsen af at skulle svømme i finalen, med indmarch, spotlight og en helt anden finalestemning end de er vant til.

Det var nogle trætte svømmere, der søndag kunne tage hjem fra stævnet, mange oplevelser rigere og en velfortjent ekstra svømmefridag mandag.

Udskriv

Skal Anders Lie være Årets Herresvømmer?

.

anders lie 3Så er det tid til at stemme på Anders Lie, som er nomineret til titlen som Årets Herresvømmer ved Dansk Svømme Award 2017, som finder sted i Cirkusbygningen i København den 1. februar.

Vi er i Farum Svømmeklub stolte af at kunne præsentere Anders, som nomineret til titlen som Årets Herresvømmer for andet år i træk.
Anders har haft en fantastisk sæson i 2016. Han var for anden gang i karrieren med til et OL, denne gang i Rio, og han leverede en fremragende indsats på herrernes 4x200m fri holdkap, som satte dansk og nordisk rekord ved stævnet.
Senere på året var Anders med til VM på kortbane i Canada og leverede også her en dansk rekord i 200m fri og var også her med i den danske og nordiske rekord på 4x200m fri.
Sidst men ikke mindst var Anders hjemme lige før jul og svømmede DMH for Farum, og var her med i de 3 danske holdkaprekorder for Farum Guns.

Der er derfor ingen tvivl om at nomineringen af Anders er fuldt berettiget, og vi opfordrer alle til stemme på ham. Stem også på kandidaterne i de andre kategorier.
Du kan læse mere om arrangementet her: http://www.svoem.org/Aktuelt/Dansk-Svoemme-Award-2017/

Du kan stemme på Anders direkte via dette link: https://survey.enalyzer.com/?pid=huhegpa3

Udskriv

Danske Mesterskaber for Hold - december

.

Stemningsbilleder fra DMH og 3 danske rekorder i Bellahøj - december 2016

Klik på billedet herunder for at se slideshow.
Alle billeder taget af Bo Velschow.

Udskriv

Klubrekorder

.

Klubrekorderne er opdateret den 26. december 2016.

De nye årgangsinddelinger for juniorer og årgangssvømmere er trådt i kraft og rekorderne er opdateret i henhold til disse inddelinger. Det betyder, at der nu kun er tre rekordkategorier. Én for Åben klasse, én for Juniorsvømmere og én for Årgangssvømmere.
Som hidtil findes de tidligere rekorder efter de gamle regler helt tilbage til 2006.

Husk at årgang og alder ikke altid stemmer overens i skemaerne.

Hvis nogen finder fejl i rekorderne, så send gerne en mail til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Udskriv

Farum Guns smadrer deres egen rekord i 4x100m fri

.

DR 4x100friDisse 4 herrer er med på holdet, der satte den 3. danske rekord i denne weekend. Denne gang var det deres egen rekord i 4x100m fri, der måtte lade livet.

Førstetur var Kevin Witt Christensen med 49.56. Magnus Jákupsson på andenturen med 48.92. Frederik Siem Pedersen tredjemand med 47.29. Og til sidst Anders Lie med 46.87. Og dermed en samlet tid på 3.12.64.

Denne tid ville ved VM i sidste uge i Canada have givet en finaleplads og en 8. plads i finalen. Det er faktisk meget godt klaret af en lille klub i Danmark!

Udskriv

Farum Guns nu indehaver af alle 5 danske rekorder

.

DR 4x200fri 1Ved formiddagens afsnit af DMH sikrede de 4 herrer fra Farum Guns sig den sidste rekord, som de manglede i at være indehaver af alle 5 danske rekorder i holdkap på kortbane.

I 4 x 200m fri svømmede først Kevin Witt Christensen i tiden 1.50.00, hvorefter Frederik Siem Pedersen tog sig af andenturen i 1.45.39. Philip Greve gennemførte tredjeturen i 1.51.39, hvorefter VM-finalist Anders Lie sikkert hjemførte rekorden med endnu en god tid på 1.42.87. Samlet tid blev 7.09.65 - 1.3 sek under den gamle rekord.

Er der mon noget, der kan stoppe disse herrer!