Tilmelding til sæson 2017-2018

program2017 lTilmelding til sæson 2017-2018 er nu åben for alle.

Se vores program i en læsevenlig udgave her.
Eller hent en PDF udgave her.
Se holdoversigten her og holdbeskrivelserne her.

HOTLINE: Hvis du har brug for hjælp eller har spørgsmål, så er telefonen 6133 4864 åben hverdage kl. 10-14 indtil videre.

Kontortider

Sommer 2017

Kontoret er lukket for personlige henvendelser fra den 26. juni - 13. august.
Telefonen besvares normalt på hverdage fra kl. 10-14, men er lukket fra den 10. juli - 6. august.

AquaCamp

aquacamplogo2015

Vi afholder tre AquaCamps i sommeren 2017 og alle tre er udsolgt. Har du glemt at købe pasning, så kan det nås endnu. Køb her: Pasning AquaCamp.
Læs mere her.

Udskriv

Dansk rekord i 50m bryst til Philip Greve

.

philipgreve50brystFor anden dag i træk viste 19-årige Philip Greve, at havregryn og styrketræning kan udmønte sig i danske rekorder!
I onsdagens indledende afsnit ved Danish Open satte Philip endnu en dansk rekord, denne gang i 50m bryst. Philip kom i mål efter 27.93 sek, og kappede dermed 4/100 af den hidtidige rekord.
I finalen viste Philip, at 27.93 bare er "hans tid", da han gentog tiden og tangerede sin rekord fra i formiddags. Tiden rakte selvfølgelig til en guldmedalje i løbet.

I 200m fri satsede Anders Lie på at tage en VM-kravtid i formiddagens løb, men med en tid på 1.48,38 manglede der lige 0,6 sek. Anders manglede stadig det sidste fart i finalen, da han med tiden 1.48.91 sikrede sig førstepladsen og dermed guldmedaljen i 200m fri. Anders tager nu til Stockholm Open i den kommende weekend, for at se om tiden kan komme de sidste 6/10 ned.

I 100m fly svømmede Magnus Jákupsson sig til finalen i 3. bedste tid med 56.12. Marcus Olesen kom videre som nr. 8 i tiden 56.70. Niklas Hedegaard videre som nr. 9 i tiden 56.84 og Daniel Christian videre som nr. 17 i tiden 58.41, PR med knap 0,3 sek.
I finalen sikrede Magnus sig med tiden 55.37 en 3. plads og dermed en bronzemedalje. Marcus nr. 8 i tiden 57.04, Niklas nr. 10 i 56.23 og Daniel satte en ny PR med præcis 1 sekund, da han i finalen gik 57.41 på en samlet 18. plads.

Udskriv

3 x Guld i 2 løb til Danish Open!

.

do100friKan man det? Ja, det kan man, når man som Anders Lie og Frederik Siem Pedersen kom i mål i samme tid som vindere af finalen i 100m fri. Tiden for begge var 49.95. Kevin Witt Christensen fuldendte Farums triumf på podiet med sin 3. plads i tiden 50.39.
Et sandt drama af et løb, hvor Frederik lagde hårdt ud, og hvor Anders ikke kunne leve op til formiddagens gode tid, men da Frederik ved 80m begyndte at vise træthedstegn, kom Anders pludseligt tættere på, og de to slog ind i præcis samme tid.

Få minutter senere var den nye danske rekordindehaver i 100m bryst, Philip Greve i vandet i finalen og viste, at formiddagens tid ikke var en tilfældighed. Med en tid på 1.02.08, blot 5/100 over formiddagens rekord, blev han en sikker vinder af løbet.

Udskriv

Philip Greve sætter dansk rekord i 100m bryst

.

philipgreve100brystVed det indledende afsnit tirsdag til Danish Open var 19 års fødselaren Philip Greve i rekordhumør. Han lagde godt fra land og kom efter 1.02.03 i mål i ny dansk rekord. Det var samtidig PR med 0,6 sek.

Øvrige svømmere fra Farum i vandet denne tirsdag formiddag var i 100m fri, Anders Lie i tiden 49.37, kun 3/10 fra en dansk rekord. Frederik Siem Pedersen 50.00, ny PR med 3/10. Kevin Witt Christensen 51.14. Marcus Olesen 54.34.
Udover Philips danske rekord var også Niklas Hedegaard med i 100m bryst i tiden 1.05.42.
I 200m fri satte Sofia Altoft sin 3. PR på 3 dage da hun kom i mål i tiden 2.10.04.

Udskriv

Danish Open 2017

.

bellahojDanish Open er godt i gang i Bellahøj Svømmestadion og svømmerne fra Farum har været i vandet flere gange i weekendens løb. Stævnet fortsætter til og med onsdag. Der er gratis entre, trods tidligere udmeldinger, så kom ind og følg med i finalerne hver dag kl. 17.30.

Et par udvalgte resultater:
Sofia Altoft svømmede lørdag en flot personlig rekord på næsten 2 sek, da hun i 100m fri fik tiden 57.87. I finalen blev det til en tid lidt langsommere, men Sofia har fået flyttet sit niveau en klasse op.
Magnus Jákupsson vandt lørdag finalen i 100m ryg med tiden 56.56. Stadig godt et sekund fra PR sat for et år siden.

I 50m fri søndag havde Farum hele 7 deltagere, og 6 af dem kvalificerede sig til finalerne. Frederik Siem Pedersen vandt finalen i 22.88, foran Anders Lie i 22.91. Anders havde ellers svømmet 22.78 i indledende, men der sad måske lidt jetlag i kroppen endnu.
Daniel Christian blev nr. 16 i 200m medley med tiden 2.10.13, godt 3 sek over PR.

Mandag i 50 m fri satte Sofia Altoft igen PR, da hun i finalen besatte 13. pladsen i tiden 27.10.
I finalen i 50m fly tog Marcus Olesen sig af en flot 2. plads med tiden 25.01, et par tiendedele over PR. Niklas Hedegaard kom ind på en 8. plads i tiden 25.90.
I 50m ryg blev det til 2 podiepladser til Farum. Magnus Jákupsson blev vinder i tiden 25.87 og Kevin Witt Christensen blev nr. 3 i tiden 26.15.


Udskriv

NS-ministævne i Helsinge - marts

.

Stemningsbilleder fra NS-ministævnet i Helsinge - marts 2017

DSC 1472aI weekenden var Medley 3 svømmerne, samt enkelte fra Medley 4 gruppen til NS-ministævne i Helsinge.
Alt i alt et rigtig godt stævne for Farums deltagere. Alle svømmere leverer flotte præstationer, og der blev sågar også hevet en del medaljer med hjem.
Det er tydeligt at se, at svømmerne yder en flot indsats til træning som giver resultater til stævner. Stor ros!

Udskriv

32 svømmere til Medleystævne #2

.

medley2I søndags var 32 svømmere fra Medley 1+2 og Medley 3 til stævne i Farum Svømmehal. Temaet var livredning, og der for blev der svømmet nogle alternative discipliner, såsom 25/50m både fri og ryg med T-shirt på. Desuden var der 25/50m forhindringbane, hvor man både skulle over forhindringer og under en bøjle på bunden.

Den sidste øvelse var en livredningsholdkap, hvor de 4 deltagere på de blandede hold først skulle svømme 25m med en redningskrans, hvorefter holdkammeraterne skulle trække svømmeren i redningskransen de 25m tilbage til start. Det var også i år en fornøjelig afslutning på knap 2 timers anderledes oplevelse i svømmehallen, og det var en flok trætte, men glade børn, der kunne drage hjem igen.

Resultaterne af de forskellige øvelser kan ses her.

Billeder fra dagen kan ses her.

Udskriv

6 svømmere til Edinburgh Open

.

Marcus edin6 svømmere fra Farum er taget til Edinburgh Open i år. Det drejer sig om Sofia Altoft, Daniel Christian, Kevin Witt Christensen, Marcus Olesen, Niklas Hedegaard og Philip Greve.
Med svømmerene er trænerne Claus Buus og Carsten Ramsdahl.

Resultater fra stævnet kan ses her: http://www.swimscotland.co.uk/meets17/EISM/index.htm

Marcus (tv) kom som eneste svømmer fredag direkte videre til finalen i 50m fly. Her blev han nr. 8 i tiden 25.42.

Udskriv

Antwerpen og Ballerup

.

2 landsholdssvømmere til stævne i Antwerpen og 6 elitesvømmere til stævne i Ballerup.

fred mag 1Frederik Siem Pedersen og Magnus Jákupsson (billedet) er taget med det danske landshold til et internationalt stævne i Antwerpen i Belgien. Frederik skal svømme 50m og 100m fri, og Magnus skal svømme 50m og 100m ryg samt 50m fly.
Magnus vandt lørdag både 50m ryg i tiden 26.29 og 50m fly i ny PR med tiden 24.52. Søndag blev det til sejr i 100m ryg med tiden 56.65.
Frederik blev lørdag nr. 2 i 50m fri i tiden 23.19, kun overgået af OL-sølvvinder på 100m fri Pieter Timmers. Søndag blev Frederik igen nr. 2 efter Timmers denne gang i 100m fri. Frederik svømmede i 50.56

Resultater fra stævnet kan ses på www.toptime.be

Samtidig er der Østdanske Langbanemesterskaber i Ballerup, hvor 5 svømmere fra elitegruppen er i gang. Sofia Altoft, Stine Saaby Schmidt, Malthe Letting, Marcus Olesen og Lasse Kriegel Skovrup er svømmerne i Ballerup.

Stævnet kan følges live på www.livetiming.dk

Udskriv

Årets pokaler 2016

.

pokalerÅrets pokaler er uddelt ved sponsoreventet den 28. februar 2017. Fra venstre: Anders Lie (Årets svømmer), Chris Johansen (Årets holdkammerat), Frederik Siem Pedersen (Årets Fighter) og Bo Velschow (FSK's Vandrepokal). Billedet af Anders er "manipuleret", da han ikke var til stede.

Udskriv

FSK til Kronborg Open

.

DSC 09000copyaFarum Svømmeklub deltog i weekenden ved Kronborg Open i Helsingør. Vi deltog med svømmere fra Elitegruppen og Medley 4.

For årgangssvømmerne fra Medley 4 var det sæsonens første langbanestævne, men det lod svømmerne sig ikke mærke af. Et suværent flot stævne med mange personlige rekorder for både elitegruppen og medley svømmerne.
Fredagen var en lang dag for svømmerne efter en skoledag først. Energiniveauet faldt da også lidt sidst på dagen, men da de sidste 50 meter løb skulles svømmes - 50 fri, fandt svømmerne de sidste kræfter frem og sluttede med flotte tider. Det var et par stolte træner, der kunne tage hjem fredag, men det var blot for at komme igen lørdag og søndag for at se svømmerne forsætte succesen.
Alt i alt et godt stævne hvor svømmerne svømmede op til eller slog PR. Langbanesæsonen er kun lige begyndt, så det bliver spændende at se udviklingen de næste måneder. Hvordan kan det ikke ende, når sommerferien afslutter langbanesæsonen?
Svømmerne fik gode tips og tricks af trænerne i løbet af stævnet, så der er også noget at arbejde videre med til træning inden næste stævne.

 Se flere af de gode billeder fra stævnet her.

Udskriv

Generalforsamling 2017

.

Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Farum Svømmeklub onsdag den 22. marts 2017 kl. 19.30 i FSU-lokalet i Farum Svømmehal. Dagsorden ifølge vedtægterne:

1) Valg af dirigent og referent, som også fungerer som stemmetællere
2) Bestyrelsens beretning for det forløbne år
3) Forelæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne år til godkendelse
4) Behandling af indkomne forslag
5) Forelæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år, herunder fastsættelse af medlemskontingent, til godkendelse
6) Valg af 7 medlemmer til bestyrelsen på følgende måde:
A: I lige år vælges: Formand, 2 bestyrelsesmedlemmer, 2 bestyrelsessuppleanter samt en revisor.
B: I ulige år vælges: Kasserer, 3 bestyrelsesmedlemmer, 2 bestyrelsessuppleanter samt en revisor.
7) Eventuelt
Udskriv

FSK til Lyngby Open

.

Lyngby Open 2017Farum Svømmeklub deltog 20-22. januar ved Lyngby Open. Junior- og seniorsvømmerne svømmede i Lyngby Svømmehal, mens årgangssvømmerne fra Medley 4 svømmede i Trongårdens Svømmehal.

For junior- og seniorsvømmere var det årets første langbanestævne. Årgangssvømmerne svømmede på kortbane i de indledende heat. Finaleafsnittene var samlet i Lyngby Svømmestadion dvs. på langbane, sammen med junior- og seniorsvømmerne.

Det var et anderledes stævne for mange af Medley 4 svømmerne, da de ikke er vant til et 3 dages stævne. Alligevel svømmede alle op til PR eller endda super flotte personlige rekorder. Yderligere så var der flere af Medley 4 svømmerne, som kvalificerede sig til finalen. De fik oplevelsen af at skulle svømme i finalen, med indmarch, spotlight og en helt anden finalestemning end de er vant til.

Det var nogle trætte svømmere, der søndag kunne tage hjem fra stævnet, mange oplevelser rigere og en velfortjent ekstra svømmefridag mandag.

Udskriv

Skal Anders Lie være Årets Herresvømmer?

.

anders lie 3Så er det tid til at stemme på Anders Lie, som er nomineret til titlen som Årets Herresvømmer ved Dansk Svømme Award 2017, som finder sted i Cirkusbygningen i København den 1. februar.

Vi er i Farum Svømmeklub stolte af at kunne præsentere Anders, som nomineret til titlen som Årets Herresvømmer for andet år i træk.
Anders har haft en fantastisk sæson i 2016. Han var for anden gang i karrieren med til et OL, denne gang i Rio, og han leverede en fremragende indsats på herrernes 4x200m fri holdkap, som satte dansk og nordisk rekord ved stævnet.
Senere på året var Anders med til VM på kortbane i Canada og leverede også her en dansk rekord i 200m fri og var også her med i den danske og nordiske rekord på 4x200m fri.
Sidst men ikke mindst var Anders hjemme lige før jul og svømmede DMH for Farum, og var her med i de 3 danske holdkaprekorder for Farum Guns.

Der er derfor ingen tvivl om at nomineringen af Anders er fuldt berettiget, og vi opfordrer alle til stemme på ham. Stem også på kandidaterne i de andre kategorier.
Du kan læse mere om arrangementet her: http://www.svoem.org/Aktuelt/Dansk-Svoemme-Award-2017/

Du kan stemme på Anders direkte via dette link: https://survey.enalyzer.com/?pid=huhegpa3